Bag Syvstjernen
Syvstjernen kan for øjet ses som blot en skinnende plade præget med nogle hieroglyffer af en art. Dybere set måske som et diagram for universets grundlæggende livsenergier, ‘Universets levende matrix’. At form og symbolik skulle have nogen udstråling eller billeddannende virkning i sig selv, er langt fra en almindelig tankegang. Skepticisme er en god ting, men det er også almindeligt at antage det er troen, der flytter bjerge. Skeptiker eller ej. Hvordan man end vælger at se Syvstjernen, har det siden i 40 år været kendt, at de fleste kan mærke dens energier omkring takkerne. Og stadig ser det ud til at holde, at alle børn kan mærke energierne med det samme.
Tror du på Syvstjernen? Det er noget jeg spørger jeg mig selv om af og til. Svaret må være at jeg ikke er troende. Jeg foretrækker viden. Sindet og logikken fortæller at det må være selvbedrag og placebo. Med bevidsthed og sansning er det muligt at opleve fantastiske ting med Syvstjernen, efter min erfaring. Endda et energisystem der på en måde ligger dybere end aurasyn.
Der er indløbet erfaringer fra brugere siden 1984 der viser, at rigtig mange, på den ene og den anden forunderlige måde, har sluppet af med skavanker, de efter al sandsynlighed, ellers fortsat ville have døjet med. Det har også været interessant at se at Syvstjernen så ofte har faldet i kategorien for svindel og plattenslageri. Har man investeret et par hundrede kroner på sådan noget, er det dog ikke en herregård. Sikkert er, at mange oplever ting og sager. Var Syvstjernen alene en form for lykke-amulet-placebo, så ville vi, der bruger Syvstjernen, for længst havde fundet noget andet at lege med. Syvtjernen er gådefuld og lidt af et eventyr.
Overraskelsesmomentet er det jeg ser som det afgørende ved Syvstjernen. Stort set alle kan eksperimentere med at mærke energier og effekter med de bare hænders sansning. Det startede allerede i firsere med pyramideenergi bølgen, eller hypen, som det hedder i dag. Her kunne man opleve lignende “magi” og overraskelser. Syvstjernen er indlysende nok langt mere praktisk og med flere facetter, derfor røg pyramiderne ud af produktionen, til fordel for Syvstjernen. Eksisterende kunder, helsekost forretninger og private, var faktisk med på skiftet over hele linjen, og der indløb en strøm af beretninger om nye vidundere der skete med Syvstjernen.
Kan effekten af Syvstjernen bevises? – også et godt spørgsmål. Alle de mere eller mindre kontrollerede forsøg, fx blindsmagning af vin forædlet på Syvsternen, forsøg som også blev lavet med pyramider, indikerede godt nok at der skete usædvanlige ting, vinen smagte klart bedre. Men så snart man gik i gang med mere systematik og gentagelse af forsøgene, så udeblev ‘magien’ og virkningen ofte. Som laborant, elektronikuddannet og kinesiolog har jeg også lavet en række små pilot forsøg og tests. Forsøg med Kirlian fotografi var uden resultater og strømmen var ikke specielt behagelig af få gennem fingrene. Kobberkrystallation gav heller intet signifikant.
Metoder for detektion af Syvstjernens virkning mangler dog slet ikke, selvom der mildest talt ikke foreligger noget rent videnskabeligt bevis. Måske man i forvejen ikke kan tage virkninger af den slags energimedicin for givet. Fra moderne fysik ved man også at iagttageren påvirker det iagttagne. Men vi kender indtil videre lidt metoder. Et blindforsøg med 8 bio-kinesiologer var i den forbindelse signifikant nok. 10 rigtige Syvstjerner og 10 blanke som kontrol var gemt i papirposer. De rigtige Syvstjerner blev fundet i 60-80 % af tilfældene. Et andet forsøg der gav signifikans, var Portrait of a Star, hvor Nina Ashby malede aura på personer med og uden Syvstjerne uden hun kendte Syvstjernen, eller om personen havde den på sig, og det kan virke imponerende.
Radioni påviste Syvstjernens grundenergier
Civilingeniør Viggo Berthelsen udviklede i 80’erne et elektronisk/radionisk apparat, hvormed han i 1986 kunne påvise, at omkring Syvstjernen var der kraftfelter af hver sin grundenergi. Vi har kun hans søns ord for det men det er troværdigt nok vil jeg mene. Viggo Berthelsen døde i 1995, 97 år gammel, og er mest kendt for sin forskning i kosttilskud og mineralogi.
Aura video biosensor målinger påviser Syvstjernens virkning. Ved flere lejligheder gennem tiderne, har vi haft mulighed for at teste Syvstjernen med aura kamera som i denne artikel om Syvstjernen. En computer simulerer auren med videobilleder fortolket via hånd sensorer. Faktisk er teknologien bag aura-video videnskabelig. En sofistikeret elektronisk boks bruger særlige biofeedback sensorer, der måler ting som temperaturforskelle og elektrisk modstand på forskellige punkter af fingrene. En foreløbig test med 5 personer faldt alle positivt ud, og det var nok grund til at investere i systemet. Systemet er nu velafprøvet, efter 7 måneder havde jeg i maj 2012 udviklet nogle testmetoder og analyse ark til udskrivning og jeg udgav en bog om projektet. Mange forsøg har vist, at energifeltet hos klienten balanceres og forstærkes markant, normalt ved blot at holde Syvstjernen ved hjertet. Forsøgene kræver dog meget omhyggelighed og hensynstagen til usikkerheder. Størst forskel ses med personer der ikke er brugere af Syvstjernen, da Syvstjerne brugere allerede ser ud til at have fået integreret styrke og balance fra Syvstjernen. DinAuraStatus.
Din Aura i levende billeder – af Jørgen A. Jacobsen
Min bog om aura syn, aura tydning og aura-video simulation. Syvstjernen dokumenteres, som eksempel, gennem bogen via aura-video simulation.
- Aurasyn og Aura-simulation med ny teknologi
- De 12 personlighedstypers visdom og samspil
- Dokumentation af behandling, Syvstjernen o.a.
- Din Aura Status og Aura Video Station
Læs mere og køb den som e-bog her
Syvstjerne “Eksperimentarium”
KROP – SIND – ÅND helsemessen i Aarhus 2012 var rimeligt besøgt. Salget dækkede næsten udgifterne til standen, og det er fint nok indtil videre. Næsten alle kunne mærke de forskellige strømninger omkring stjernens takker, og se deres aura blive flottere via aura-video, med Syvstjernen holdt foran hjertet.
Igen kan jeg roligt anbefale: Bevar den sunde skepsis, men glem alt om tro og placebo når vi har med Syvstjernen at gøre, bare prøv det 😉
I laboratoriet overlever kun få myter. Og selvom virkninger af energimedicin som Syvstjernen, pyramider og homøopati kan være flygtige, kunne det være værd at investere Syvstjerne-tid i laboratoriet på stigetests for fx grøntsagssaft. Måske kunne Viggo Berthelsens radioni forsøg med Syvstjernen gentages. Forsøg med dyrs opførsel og tiltrækning til Syvstjernen, ville også være interessant. Kræver tid og ressourcer, med det kommer hen ad vejen.
Indledende forsøg, der fokuserer på Syvstjernen og kredsløbet er lavet. Foreløbig ser det ud til at et af de nye pulsoximetre som dette, der kan gemme data inklusive perfusion index, kan vise før og efter situationer, hvor blodet strømmer bedre i kroppen.
Syvstjernens krystalliseringskraft – informationsvand?
September 2014 har vi fra et laboratorie i Schweitz fået foretaget nogle foreløbige krystaliseringstests og billeder. Det ser meget lovende ud. Kontrol i forsøget er destilleret vand, og til sammenligning, kan man nok konkludere en fantastisk forskel. Der skal en kraft til, for at danne krystaller. Dr. Emoto har opfundet metoden udgivet bogen De skjulte budskaber i vand. Og med Syvstjernen må krystallerne i høj grad siges at være smukke og positive. Næsten alle har hørt om informationsvand og Grander vand. Ovenstående forsøg tyder ihvertfald på at Syvstjernen kan tilføre stærke positive informationer til vand.
Skal noget videnskabelig bevises, skader det ikke at være mangemillionær, eller have status af medicinalfirma. Ingen af os bag Syvstjernen er blevet velhavende af at promovere den. I de første år med Syvstjernens ret eksplosive popularitet, var der nogen samarbejdspartnere og min egen revisor der lugtede guld, og som forsøgte sig med plagiater af Syvstjernen. Men business har ikke været målet for os, der er drevet af oplevelserne og eventyret.
Jørgen A. Jacobsen, designer af Syvstjernen
7d – Dimensioner til Internet og Helbred – Vilhelm Becks Vej 97, 8260 Viby J, Denmark Phone: +45 86 16 16 05 – Mail: j@7d.dk – Web: 7d.dk CVR: 11 10 21 31